Nyheder

BIRN Group offentliggør bæredygtighedsrapport for 2024

Skrevet af Janis Pilgaard | 25-05-2025 22:00:00

BIRN Group har netop udgivet vores tredje bæredygtighedsrapport. Selv om vi endnu ikke er omfattet af de nye EU-krav til bæredygtighedsrapportering, arbejder vi allerede systematisk med data og dokumentation af vores indsatser inden for klima og miljø, social ansvarlighed og god ledelsespraksis. 

Et af årets centrale fokusområder har været udarbejdelsen af en dobbeltvæsentlighedsanalyse, der giver et klart billede af både vores påvirkning af verden og verdens påvirkning af os som koncern. Det er et vigtigt skridt mod en endnu mere databaseret og målrettet tilgang til bæredygtighed på tværs af hele koncernen. 

Energi- og ressourceforbrug er fortsat blandt de største miljømæssige fokusområder, mens blandt andet medarbejderomsætning, aldersfordeling og arbejdsmiljø fylder på den sociale front.

- Efterspørgslen på dokumenterede indsatser, der fremmer bæredygtighed bredt set, er støt stigende i markedet generelt og fra både eksisterende og nye kunder. BIRN Group står som nogle af de stærkeste på dette område inden for vores branche, og det skyldes uden tvivl vores evne som koncern til at se vigtigheden i at arbejde med bæredygtighed samt gøre vores indsatser synlige og forståelige for både medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere, siger Claus Beier, Group CEO hos BIRN Group.

Som koncern står vi et stærkt sted – og vi ser frem til at fortsætte den positive udvikling til gavn for både miljøet, vores kunder og medarbejdere.

Læs BIRN Groups bæredygtighedsrapport 2024
Du kan læse mere om vores indsatser og arbejde med klima og miljø, socialt ansvar og virksomhedsledelse i bæredygtighedsrapporten for 2024.

 


For yderligere oplysninger kontakt venligst:

  • Emil Husted Brodersen, Group Sustainability Manager, BIRN Group, mobil: +45 61 63 16 33 og e-mail: ehb@birn.dk
  • Presseservice: Trine Kristensen, mobil 2980 4021 og e-mail: trine@publicity.dk