Johan Brengesjö er ny direktør hos den svenske maskinfabrik KOCKUMS MASKIN, som er en del af støberikoncernen BIRN Group. Her skal han på baggrund af sin solide erfaring med product management, teknologi og forretningsudvikling bidrage til virksomhedens fortsat positive udvikling.
Den 1. oktober tiltræder Johan Brengesjö, 41 år, som ny direktør hos svenske KOCKUMS MASKIN. Her får han ansvar for maskinfabrikken i Kallinge, Sverige, og dens godt 70 medarbejdere, der producerer bearbejdede støbejernsemner til kunder i blandt andet den internationale bilindustri samt jern- og maskinindustri.
Med sig i bagagen har Johan Brengesjö solid erfaring indenfor product management fra selskaber som Atlas Copco, Kompan og senest Dynapac. Group CEO hos BIRN Group, Claus Beier, beskriver Johan Brengesjö som en erfaren og kommercielt stærk leder med stærke kompetencer inden for teknologi og forretningsudvikling:
- Vi er glade for at kunne byde Johan velkommen i BIRN Group som ny direktør for KOCKUMS MASKIN. Med hans store erfaring og stærke kundefokus er vi sikre på, at han er den rette profil til at lede og udvikle KOCKUMS MASKIN i fremtiden, lyder det fra Claus Beier.
Selvom han er ny i virksomheden, er KOCKUMS MASKIN ikke helt fremmed for Johan Brengesjö. Han har nemlig tidligere arbejdet tæt sammen med flere af maskinfabrikkens kunder og har således indgående kendskab til virksomheden og det marked, som den opererer i:
- Jeg er begejstret for at blive en del af KOCKUMS MASKIN, som er en virksomhed med en lang historie og stor betydning for kunder, partnere og lokalsamfundet. Som ny direktør er det min ambition at øge lønsomheden med henblik på at skabe en langsigtet og bæredygtig vækst. Dén ambition skal realiseres gennem udvikling af virksomhedens konkurrenceevne og effektivitet samt et øget kundefokus, lyder det fra hovedpersonen selv, som fortsætter:
- Jeg vil desuden arbejde hårdt på at fremme en samarbejdskultur på tværs af hele virksomheden ved blandt andet at tilskynde udveksling af ideer og initiativer mellem profiler med forskellige færdigheder og erfaringer. En virksomheds succes er nemlig altid en holdindsats, og jeg ser derfor frem til at arbejde sammen med teamet om at sætte den fremadrettede strategiske retning virksomheden, siger Johan Brengesjö slutteligt.
For yderligere oplysninger kontakt venligst:
- Pressseservice: Anders Bo Andersen, mobil +45 2869 8307 og e-mail: anders@publicity.dk