BIRN Group har netop afsluttet sin første tilfredshedsundersøgelse blandt alle koncernens medarbejdere på tværs af samtlige selskaber i Danmark og udlandet. Der har været stor opbakning til medarbejdertilfredshedsundersøgelsen, hvor deltagelsesprocenten er nået op på 94 procent af koncernens knap 700 medarbejdere, mens deltagelsen i enkelte selskaber ligger på hele 100 procent.

Undersøgelsens resultater vidner om en stærk og forankret trivsel på tværs af hele koncernen. Blandt andet scorer BIRN Group 75 point i arbejdsglæde ud af en skala på 100, mens scoren på loyalitet lander på 80 point. Begge dele er over branchegennemsnittet. 

- Vores medarbejdere er vores vigtigste ressource, så det betyder meget for os, at vi kan se, at de er glade for at arbejde her. De positive resultater understreger, at de initiativer, som vi har søsat det seneste år, har en virkning. Det gælder eksempelvis den øgede opmærksomhed på særligt den interne kommunikation, som har til hensigt at inddrage og inkludere medarbejderne i koncernens udvikling, siger koncerndirektør hos BIRN Group, Claus Beier.

På baggrund af besvarelserne har undersøgelsen inddelt medarbejderne i forskellige kategorier. En femtedel af BIRN Groups medarbejdere betegnes som såkaldte ’Ildsjæle’, som er medarbejdere, der går op i arbejdspladsen med liv og sjæl, mens knap 60 procent hører under kategorien ’Kernemedarbejdere’, der trives på arbejdspladsen og med deres opgaver. 

BIRN Group er dog langt fra færdig med at investere i medarbejderne og vil fortsat arbejde på at øge trivsel og tryghed på sine arbejdspladser.

- Vi har flere indsatser i pipelinen og har i forbindelse med medarbejdertilfredshedsundersøgelsen modtaget flere gode input fra vores medarbejdere, som vi ligeledes skal have kigget på. Så selvom der er fremgang at spore, så har vi kun taget de første spæde skridt, fortæller Claus Beier. 

Imponeret over fremgang 
Undersøgelsen er foretaget af det danske analysebureau Ennova, der har kontorer i hele Norden. Ennova er specialister indenfor IT og tilfredshedsundersøgelser og hjælper flere virksomheder med at foretage lignende undersøgelser.

Hos Ennova er man imponeret over den flotte fremgang hos BIRN i Holstebro, hvor man sidste år testede undersøgelsen af og derfor er det eneste selskab med sammenlignelige tal:

- Den udvikling, som vi ser hos BIRN i deres nyeste medarbejdertrivselsundersøgelse, vidner om en målrettet og seriøs indsats det sidste år for at fremme arbejdsglæden blandt medarbejderne, siger erhvervspsykolog og ledelseskonsulent hos Ennova, Rasmus Højbæk, og fortsætter: 

- Når vi ser en så markant stigning på alle faktorer, der påvirker arbejdsglæden, så indikerer det ligeledes en kvittering fra medarbejderne om en vellykket indsats og en anerkendelse af, at BIRN er et godt sted at være ansat. Dette i særdeleshed også, når vi betragter resultaterne i et eksternt perspektiv. Resultaterne, som vi ser i dette års undersøgelse, kalder især på en nysgerrighed ift., hvad der er gjort at positive forandringer og tiltag, for at kunne fortsætte det gode arbejde.

Bliv del af en koncern med stort hjerte for medarbejderne
Kunne du tænke dig at arbejde i en af Nordens største støberikoncerner, hvor fokus på medarbejdernes tryghed og trivsel er i højsædet? Så kan du finde alle vores ledige stillinger her

Findes der måske ikke en ledig stilling lige nu, der passer til din profil? Så tøv ikke med at sende os en uopfordret ansøgning. Vi har helt sikkert også plads til dig.  

Om medarbejdertilfredshedsundersøgelsen
Medarbejdertilfredshedsundersøgelsen er foretaget blandt alle knap 700 medarbejdere i BIRN Groups seks selskaber fordelt over henholdsvis Danmark, Sverige, Tyskland og Italien.

Undersøgelsen er anonym og spørger blandt andet ind til en række fysiske og psykiske forhold på arbejdspladserne. Undersøgelsens resultater måles på en skala fra 0 til 100 point. På baggrund af besvarelserne inddeles medarbejderne i forskellige kategorier i en skala fra såkaldte ’På-Vej-Væk Medarbejdere’ til ’Ildsjæle’.

Undersøgelsen er foretaget af det danske analysebureau Ennova, der har kontorer i hele Norden. Ennova er specialister indenfor IT og tilfredshedsundersøgelser og hjælper flere virksomheder med at foretage lignende undersøgelser. 

Læs mere om BIRN som arbejdsplads

 



For yderligere oplysninger kontakt venligst:

  • Koncerndirektør Claus Beier, BIRN A/S, mobil 2923 1227 og e-mail: cbe@birn.dk
  • Presseservice: Anders Bo Andersen, mobil 2869 8307 og e-mail: anders@publicity.dk

Andre spændende nyheder

Støberikoncern på udkig efter nye kilder til skrot
Støberikoncern på udkig efter nye kilder til skrot
30 august, 2024

Virksomheder skal blive endnu bedre til at bruge hinandens ressourcer, for dét, der er affald i én virksomhed, kan sagte...

Årsregnskab 2023: Tilfredsstillende resultat for støberikoncern
Årsregnskab 2023: Tilfredsstillende resultat for støberikoncern
18 juni, 2024

BIRN Group, der er en af Nordeuropas største støberikoncerner, har netop offentliggjort sit regnskab for 2023, hvor forv...